mandag, november 18, 2013

jubii

det er lige gået op for mig, at jeg alligevel ikke kan skrive alt, jeg tænker, herinde

i dag er rigtigrigtigrigtig træls


i dag er en af de dage, hvor jeg falder i og hvor jeg hader alt og hvor jeg ikke falder i søvn

jeg har allerede fået mig nogle nye sår og fældet nogle tårer og jeg har ondt i hjertet og ondt over alt. jeg vil ikke flytte, jeg vil ikke væk fra lejligheden, jeg kan ikke se mig selv i den nye, jeg vil ikke væk herfra. det er først lige blevet hjemligt for mig. og nu forsvinder det

og jeg ødelægger alt. jeg er ikke god nok. fik en besked før: "hvorfor er du smuk og skærer i dig selv?" 
den gjorde ondt. jeg er ikke smuk. jeg er forfærdeligt grim. og jeg har ondt i sjælen.

onsdag, november 13, 2013

jeg er så dum

(billedet er udelukkende fordi det er så stor en modsætning til hvad jeg skriver)

jeg er så dumdumdumdumdum og jeg gider ikke leve mere og alt er forfærdeligt og jeg vil bare DØ. 79 piller, reb, blade, knive, lørdag vil være så oplagt men næ nej, jeg får mig jo sikkert ikke taget sammen for jeg er så DUMDUMDUM. hvordan kan man være så latterlig, at man ikke kan gennemføre det, man ønsker. det eneste jeg ønsker (bare fordi jeg ved at resten ikke bliver opfyldt).

jeg ved ikke, hvordan jeg endte på dette skråplan. jeg ved bare, at jeg ikke er mig selv. jeg er ikkeikkeikke mig selv og det bliver jeg heller ikke igen. og så klippede jeg da bare lige mit hår af og alt muligt, og jeg kan ikke lægge billeder ud af det fordi jeg er dum og alksdfæaufæafb

i dag er en latterligt dårlig dag. den startede godt og jeg blev endda borgmester, men næ nej, det skulle ikke vare ved. en time efter var jeg så dødsens følelsesløs som jeg plejer at være. hallelujah.

mandag, november 11, 2013

det er smukkere end smukt


det er smukkere end smukt når man kan finde ud af at leve sig ind i et andet univers. jeg har bare altid være for god til det. jeg har været så god til det, at jeg ikke kunne kende forskel på realiteten og drømmeverdenen. drømmeverdenen var ikke lys og god som den måske kan lyde. den var mørk, trist og alt, der ikke kan eller må ske, skete. 

da jeg gik i fjerde klasse havde jeg læst alle skolebibliotekets bøger, der altså ikke var engelsk eller naturvidenskabelige. så måtte jeg låne bøger på det kommunale bibliotek og læse dem, når vi havde bibliotekstimer.

jeg skrev lange boganmeldelser. jeg skrev lange stile. fristilene var altid delvist underlige, men altid med en god begrundelse for valg af emne. jeg var dygtig. jeg har altid været dygtig. frem til nu. jeg er ikke længere dygtig. jeg går rundt i en sværm af dygtige mennesker hver dag, og hver dag bliver jeg trampet mere og mere på. jeg har aldrig være god, dygtig eller noget andet i den tid jeg har været på gymnasiet. jeg har været en slesk, omvandrende depression, der hverken kunne finde hoved eller hale i bogstaver eller tal.

mit gennemsnit gik fra 11,6 til… alt for lavt. jeg kommer jo aldrig ind på et studie. det tror jeg ikke på. hvis alt havde været som for to år siden, så havde jeg stadig en chance. nu er alt tabt. mit tidligere talent er væk. håbet er forsvundet.

jeg er en modsætning af mig selv

søndag, november 10, 2013

aftalerne er vigtige jo


ikke nok med at digtet i sig selv er smukt, så sendte min.. kæreste, ekskæreste, ven et eller andet det til mig. og jeg begyndte at tude. han er sød og forstående, men gud hvor kan jeg blive sur på ham. men det er det værd. alle mine irritationer og sådanne, de er alt det værd. jeg vil hellere leve resten af levet som en sur kælling men være sammen med ham, end jeg vil være glad og leve uden ham. ikke at det hænger sådan sammen, det er kun rent hypotetisk. selvfølgelig.

i dag løber vores aftale desuden ud. for mit vedkommende. han skulle holde sig fra dårlige ting i 1,5 uge, mens jeg holdt mig fra selvskade i en uge. heldigvis er jeg færdig med den aftale nu. for jeg kan ikke holde det ud længere. jeg er simpelthen nød til at skade mig selv for at overleve bare en lille smule. jeg ved, det er dumt. jeg ved, det tager overhånd, og jeg ved, at det er dejligst, hvis min hud er intakt, men nu er det ligesom for sent. så hvorfor ikke bare fortsætte? det irriterer mig, at jeg begyndte, men det gjorde jeg, og jeg kan ikke spole tiden tilbage. og hvis jeg selvskader ret ofte, så er jeg fri for hovedpine, og det er rart. jeg hader hovedpine.

jeg ved ikke rigtig hvad min pointe var med det her indlæg. der er jo alligevel ikke nogen, der læser med. det tror jeg da ikke i hvert fald. og nu bliver jeg paranoid, hallelujah. jeg elsker at være syg :))))

jeg er stadig en modsætning af mig selv

lørdag, november 09, 2013

welcome to the mess in my head

det er ikke ligefrem nemt at være mig. jeg har altid klaret mig godt i skolen og så videre, men det gør jeg ikke mere. jeg har altid lavet lektier og gjort alt læreren sagde, men nu er det kun afleveringerne der bliver lavet. resten af dagen går med at slå tiden ihjel. det gør jeg nemmest ved at se film, men der er jo ikke rigtig nogen, som jeg gider se længere. ellers hører jeg musik, men jeg må kun høre tre forskellige stykker om ugen, men om morgenen må jeg høre seks for det giver en halv time. regler, regler, regler.

men jeg kan godt lide at tegne. at tegne gør mig glad, for jeg ved, jeg bliver bedre og bedre jo mere jeg tegner. men jeg er ikke god nok jo. hverken til det jeg kan eller bare i mig selv. og jeg tror ikke, jeg nogensinde bliver det.

brød sammen i går foran hele skolen. fik at vide at "jeg viste jeg var menneskelig". jeg brækker mig. jeg vil IKKE være et menneske. jeg vil bare være normal og glad, er det for meget at forlange? "at være normal og glad er en del af at være menneske" jamen hold dog KÆFT. jeg magter ikke høre på det. det er fint nok, at det er sådan, men du ved ikke, hvad jeg føler, så hold nu forhelvede bare din fucking mund lukket.

det burde jeg egentligt også. lukke munden og lette røven. så kunne det være jeg kunne tabe mig. fede læs. jeg gider ikke det her. jeg vil ikke engang kunne tage mine piller og dø, for det hele ville bare blive suget ind i mit fedt og ikke gøre noget som helst. pillerne vil ligge inde i mit fedt og bare vente på at kiloene kunne komme af så de kunne forsvinde stille og roligt.

jeg ved godt, det ikke er sådan. mine tanker er vidst lidt for eventyrlige. bær over med mig.

jeg er stadig en modsætning af mig selv

når alt ramler sammen og det hele synes endeløst



jeg kan bare ikke rigitg mere. jeg vil jo gerne have det godt, men ligemeget hvad jeg gør, så falder jeg jo altid tilbage i mit gamle spor. jeg lyver og lyver og ingen opdager det. det irriterer mig lidt. hvorfor kan folk ikke bare se igennem min facade. når jeg siger, "jeg har det fint", så svare "det ved jeg, du ikke har. jeg ville ønske, der bare var ét menneske, der kunne det. men jeg har ikke oplevet det endnu. overhoved. ensomheden strømmer ind over mig, og min eneste udvej er at tælle mine piller, at snitte mine lår, fælde en tåre og fortsætte som om alt var uforandret.

jeg kan sagtens se, at jeg skal tage mig sammen, men man kan jo ikke skrælle en kartoffel med en kartoffel. og når man beder om hjælp, så får man bare endnu en kartoffel. jeg mangler en skrællekniv. en skarp en af slagsen. men der er ingen, der giver mig sådan en.

jeg ved ikke rigtig mere, hvem jeg er. jeg er blevet en skygge af mig selv. jeg modsiger mig selv. jeg er dobbeltmoralsk som bare fanden. jeg er blevet forkert.

jeg er blevet en modsætning af mig selv