det er smukkere end smukt når man kan finde ud af at leve sig ind i et andet univers. jeg har bare altid være for god til det. jeg har været så god til det, at jeg ikke kunne kende forskel på realiteten og drømmeverdenen. drømmeverdenen var ikke lys og god som den måske kan lyde. den var mørk, trist og alt, der ikke kan eller må ske, skete.
da jeg gik i fjerde klasse havde jeg læst alle skolebibliotekets bøger, der altså ikke var engelsk eller naturvidenskabelige. så måtte jeg låne bøger på det kommunale bibliotek og læse dem, når vi havde bibliotekstimer.
jeg skrev lange boganmeldelser. jeg skrev lange stile. fristilene var altid delvist underlige, men altid med en god begrundelse for valg af emne. jeg var dygtig. jeg har altid været dygtig. frem til nu. jeg er ikke længere dygtig. jeg går rundt i en sværm af dygtige mennesker hver dag, og hver dag bliver jeg trampet mere og mere på. jeg har aldrig være god, dygtig eller noget andet i den tid jeg har været på gymnasiet. jeg har været en slesk, omvandrende depression, der hverken kunne finde hoved eller hale i bogstaver eller tal.
mit gennemsnit gik fra 11,6 til… alt for lavt. jeg kommer jo aldrig ind på et studie. det tror jeg ikke på. hvis alt havde været som for to år siden, så havde jeg stadig en chance. nu er alt tabt. mit tidligere talent er væk. håbet er forsvundet.
jeg er en modsætning af mig selv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar